Historien om Carrot Aid
[English summary below]
Jeg hedder Mette Wivel og er mag. art. i kunsthistorie med speciale i kulturmøder, også kaldet akkulturationsprocesser. På en kunst- og kulturhistorisk studierejse til Etiopien i 2005 lagde jeg mærke til at der var mange blinde børn. Det var et sørgeligt at se, og det undrede mig. For gennem mit arbejde for Unesco har jeg tidligere boet i Afrika i flere år, men aldrig før set blindhed blandt børn så udbredt som her.
Blindhed skyldes ofte A-vitamin mangel og er en udbredt sygdom i store dele af verden. World Health Organisation (WHO) vurderer at mellem 400.000 og 600.000 børn bliver blinde hvert år på grund af A-vitamin mangel, og at halvdelen af dem dør indenfor tolv måneder efter de har mistet synet. En læge på en af de små sundhedsklinikker i Etiopien fortalte mig, at hvis disse børn bare havde fået én gulerod om ugen fra fosterstadiets sidste del og frem til de var seks år gamle, ville problemet ikke have eksisteret. Det lød jo fantastisk – og også overkommeligt.
Tilbage i Danmark begyndte jeg at undersøge litteraturen om emnet, søgte råd hos WHO, Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring, samt hos forskellige frøfirmaer og eksperter i dyrkning af gulerødder. Alle bekræftede, at guleroden har et særlig stort potentiale i relation til A-vitamin mangel, ikke mindst i lavindkomstlande. Jeg udarbejdede derfor en “rollemodel” eller en opskrift (se pilotprojektet), som skulle være enkel, men også økonomisk overkommelig idet jeg selv skulle finansiere projektet. Modellen gik ud på, at gravide og ammende kvinder skulle lære at etablere deres egen køkkenhave, dyrke grøntsager, og her især gulerødder. De skulle så tilberede dem på den måde, der frigør de fleste vitaminer.
Jeg manglede nu en samarbejdspartner i Etiopien, som kunne hjælpe med at få projektet implementeret og henvendte mig derfor til journalist og forfatter Knud Vilby, der som en af vores mest anerkendte eksperter i lavindkomstlandes problemer har et indgående kendskab til forholdene i Etiopien. Han foreslog, at jeg henvendte mig til Folkekirkens Nødhjælp Danish Church Aid (DCA)., som eventuelt kunne formidle kontakt til deres afdeling i Addis Ababa. Lederen var dengang Dr. Eyasu Mekonen, som umiddelbart fandt projektet interessant og gerne ville hjælpe med implementeringen. Han kunne oven i købet pege på fire, velegnede landsbyer i Amhara-regionen, der ligger 500 km nord for Addis Ababa og var et af de hårdest ramte områder under i hungerkatastrofen i 1983. Regionen ligger højt og under normale vejrforhold falder der en del regn – og rigeligt vand er jo en forudsætning for dyrkning af gulerødder.
DCA og jeg indledte derefter et samarbejde med Ethiopian Human Rights and Civic Education (EHRCEPA) om at implementere projektet. EHRCEPA havde nemlig allerede folk i området med de kompetancer, jeg havde brug for.
I 2006/2007 blev pilotprojektet (se rollemodellen) implementeret med 50 kvinder og 123 børn – og det blev en succés (se DCA og EHRCEPA’s evalueringsrapporter). Regeringen i Addis Ababa er nu blevet opmærksom på projektets potentiale og ser derfor med velvilje på Carrot Aid.
Min oprindelige arbejdstitel var “Gulerodsprojektet”. Det hedder nu Carrot Aid. I 2010 dannede jeg en organisation med henblik på fundraising for at sikre yderligere midler til at køre projektet videre. Organisationen har en bestyrelse og en hjemmeside på www.carrotaid.org.
History of Carrot Aid
Carrot Aid was founded by Mette Wivel following a visit to Ethiopia in 2005, where she noticed the high number of blind children in the rural areas.
